Information fra Energistyrelsen

VE-bonusordningen

VE-bonusordningen – Information fra Energistyrelsen

Hvad er VE-bounsordningen?

VE-bonusordningen giver beboere af beboelsesejen- domme i nærheden af kommende VE-anlæg mulighed for at få en årlig udbetaling, svarende til en del af anlæggets kapacitet. Størrelsen på udbetalingen afhænger dels af hvor meget VE-anlægget producerer, og dels hvilken pris elproduktion kan sælges til. Produktionsmænge og pris varierer typisk fra år til år og dermed også udbetalingerne.

Udbetalingerne vil blive baseret på anlæggets produktion fra 6,5 kW, men med et samlet loft på 1,5 % af anlæggets kapacitet. Det forventes, at den gennemsnitlige årlige udbetaling pr. husstand for vindmøller vil være ca. 6.500 og for solceller ca. 2.500 kr.

Reglerne for VE-bonusordningen findes i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) og administeres af Energistyrelsen.

 

 

Hvilke projekter er omfattet?

VE-bonusordningen gælder for:

  • Vindmøller over 25 m, der opstilles på land.
  • Havvindmøller, som etableres uden for udbud.
  • Havvindmøller, som etableres efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker.
  • Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover.
  • Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og her en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet effekt på 500 kW eller derover.
  • Solcelleanlæg der nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.
  • Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud
  • Hybridanlæg
 

Hvordan får du information om kommende projekter?

Opstiller er forpligtet til at afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for projektets konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme.
Energistyrelsen orienterer på mødet om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE- bonusordningen og udsender orienteringsbrev om mødet, via Digital post, til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som er helt eller delvis beliggende i:

  • Nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte placeringer
  • En afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker eller
  • En afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer

Der vil efter det offentlige møde være en 8 ugers meddelelsesfrist, hvor husstande kan acceptere opstillers tilbud om VE-bonus.

Hvem er berettiget til VE-bonus?

VE-bonusordningen omfatter kun de husstande, der allerede var opført eller som var byggeprojekt med gyldig byggetilladelse på tidspunktet for det offentlige møde.

Husstanden skal derudover have bopæl i en beboelsesejendom, som er helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til:

  • Otte gange møllehøjden fra en vindmølle om fattet af VE-lovens § 13
  • 200 meter fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk omfattet af VE-lovens § 13
 

Ved husstand forstås:

”Samtlige beboere der er fyldt 18 år, som er registeret i CPR med bopæl på samme adresse i en beboelsesejendom uanset relationerne mellem beboere”.

 

 

Meddelelse af accept af VE-bonus

Husstande, der ønsker at acceptere opstillers tilbud om VE-bonus, skal meddele deres accept af tilbuddet skriftligt til opstilleren inden 8 uger efter afholdelsen af det offentlige møde. Meddelelsen skal sendes skriftligt til den af opstiller oplyste e-mail eller postadresse.

 

Udbetaling af VE-bonus

Husstanden er berettiget til VE-bonus fra første produceret kWh fra anlægget og i hele anlæggets levetid, dog ophører en beboers ret til at modtage VE- bonus, hvis beboeren flytter fra husstanden. VE-bonus udbetales skattefrit til husstanden én gang

årligt bagudrettet med frist den 1. maj og beregnes af hele anlæggets produktion

 

Beregningseksempel

For et VE-anlæg på 65.000 kW, hvor VE-bonus er på 6,5 kW, vil andelen af elproduktionen, som udbetalingen pr. VE-bonus beregnes på baggrund af, udgøre:
6,5 kW / 65.000 kW = 0,0001 eller 0,01 pct.

Hvis en vindmøllepark på 65.000 kW (eller 65 MW) producerer 200.000.000 kWh på et år og sælger elproduktionen til en gennemsnitlig pris på 0,30 kr. pr. kWh, vil en VE-bonus på 6,5 kW give følgende årlig udbetaling:
200.000.000 kWh * 0,30 kr. * 0,01 pct. = 6.000 kr.

Vindmøller producerer typisk ca. tre gange så meget pr. kW som solceller, og derved vil naboer til vindmøller typisk få en højere VE-bonus udbetaling end naboer til solcelleanlæg.

 

 

Loftet på 1,5 pct.

Den samlede udbetaling i medfør af VE-bonus- ordningen, som opstiller skal udbetale, kan maksimalt udgøre 1,5 pct. af anlæggets kapacitet. Såfremt udbetalingen af VE-bonus udgør mere end 1,5 pct. af

anlæggets kapacitet, fordeles bonussen ligeligt på alle berettigede husstande.
Loftet på 1,5 pct. af den samlede kapacitet betyder eksempelvis, at for et VE-anlæg på 50.000 kW med 200 naboer, der er berettiget til VE-bonus, vil hver VE-bonus blive reduceret til:
50.000 kW * 1,5 pct. / 200 naboer = 3,75 kW pr. nabo

Andelen af elproduktionen, som udbetalingen pr. VE- bonus beregnes på bagrund af, vil således blive:
3,75 kW / 50.000 kW = 0,000075 eller 0,0075 pct. Følgende beregning viser hvor mange naboer til et VE- anlæg på 50.000 kW, der maksimalt kan være, før VE- bonussen reduceres:
50.000 kW * 1,5 pct. / 5 kW = 150 naboer

 

Fraflytning og overdragelse af retten til VE-bonus

Ved en beboers fraflytning eller ved en ny beboers tilflytning til en husstand med ret til VE-bonus skal beboeren oplyse opstilleren om fra- eller tilflytning samt dato for fra- eller tilflytningen. Husstanden skal herefter indsende en ny meddelelse om accept af VE-bonus til opstilleren.

Retten til VE-bonus ophører ved udgangen af den måned, beboeren er flyttet fra husstanden. Fraflyttede beboeres ret til VE-bonus overgår til nye beboere, der flytter ind i husstanden. Retten overgår ved begyndelsen af den første hele måned efter beboeren er flyttet ind i husstanden. Flytter ingen ny beboer ind i husstanden overgår den fraflyttede beboers ret til VE-bonus til de resterende beboere i husstanden.

Tidspunktet for en beboers ind- eller fra flytning i en husstand bestemmes af den ind- eller fraflytningsdato, der er registeret i CPR.

 

Hvad er Energistyrelsens rolle?

Energistyrelsen varetager bl.a. følgende opgaver i forbindelse med VE-bonusordningen;

  • udsender orienteringsbrev om det offentlige møde til ejere og beboere i nærområdet
  • udarbejder adresseliste og oversigtskort over de ejendomme som er omfattet VE- bonusordningen
  • redegør på det offentlige møde for værditabs- ordningen, salgsoptionsordningen og VE- bonusordningen

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om VE-bonusordningen på www.ens.dk eller kontakte Energistyrelsen på e- mailadressen: fo@ens.dk.

Alle rettigheder forbeholdes © 2022 Solenergi Torp ApS

CVR: 42681989